Om kompositionerne

 

NB! Nogle få af mine værker er udkommet på forlaget Engstrøm og Sødring. Disse kan desværre næppe længere fås i fysiske musikhandler,

men kan rekvireres på www.danmusik.dk. Ekspeditionstiden kan dog være lidt lang. En anden mulighed er at

kontakte mig, idet jeg som komponist kan få 25% rabat, en rabat jeg gerne lader gå videre.

 

Sange

 

 

   Med digtet Sne har Ove Abildgaard placeret sig blandt vore fineste lyrikere. 

 

  Annabel Lee may also be found in an arrangement for choir - see under Korværker.

 

   Stjernestaden findes også i en udgave for kor - se under Korværker.

 

   Sommerhalvaaret. To sange til digte af Thøger Larsen har jeg for en gangs skyld valgt at komponere rent strofisk. Begge sange foreligger også som korværker - se under Korværker. Den strofiske form gør, at den første, Sommerhalvaaret, i transponeret skikkelse er udmærket egnet som fællessang. Men desværre vil det nok være en dårlig idé at synge alle ti vers, undtagen måske som fællessang, i Thøger Larsens dejlige digt, hvor han endnu en gang viser, at han er en af vore største lyrikere i sidste århundrede. Jeg har, med blødende hjerte, nøjedes med at udvælge fem vers til solo- og korversionen. Det behøver naturligvis ikke at være det endelige valg. Jeg mener også godt det kan forsvares i praksis at nøjes med tre eller fire vers. I Forsommersang bør man derimod synge alle fire vers.

 

  Solsangen. To sange til digte af Thøger Larsen findes også i en version for kor - se under Korværker. Hvis det ønskes, kan akkompagnementet til både Virkeligheden og Solsangen bruges i forbindelse med korsangene.

 

   De Seks sange til digte af William Heinesen fra 1984 skrev jeg oprindelig til sopranen Bessie Gulstad. Hun havde ganske vist på det tidspunkt netop afsluttet sin karriere som sanger, men gjorde mig alligevel den enorme tjeneste at indstudere sangene. Vi lavede en privatoptagelse af sangene i en weekend i oktober 1984. På et tidspunkt sagde Bessie: "Altså, du kan godt svinge en melodi!" - nok en af de største komplimenter, jeg har fået som komponist.  Med på fløjte i de to første sange var også min tidligere elev på Randers Statsskole, Dorte Astrup, senere konservatorieuddannet fløjtenist.

   Jeg sendte sangene og optagelsen til den daværende formand for Det Danske Sangselskab Palle Kibsgaard, der sørgede for den officielle uropførelse af sangene i 1988 med Hanne Holten, sopran, Anne-Lise Skov, klaver og Søren Barfoed, fløjte. Den foreliggende indspilning stammer fra denne lejlighed.

 

   I 2008 overværede jeg en koncert på Værket i Randers med sopranen Iben Vestergård og pianisten Cathrine Penderup, der opførte sange af Emma Hartmann, hvis samlede værker de netop havde indspillet for forlaget Classico. Jeg ventede mig ikke noget særligt og havde nær opgivet at gå til koncerten. Koncerten var imidlertid en stor overraskelse. Emma Hartmann, der var gift med den kendte komponist J.P.E.Hartmann viste sig som sangkomponist at rangere fuldt på højde med f.eks. Weyse. Og  Iben Vestergård oplevede vi som en sjældent varm og udtryksfuld sopran, der sammen med sin faste pianist Cathrine Penderup gjorde sangene til noget helt særligt.

   Jeg besluttede med det samme at forsøge at skrive nogle sange til Iben Vestergård, men var som sædvanlig i bekneb for tekster. Heldigvis gjorde min kone mig opmærksom på Morten Nielsens digt Øjeblik, og jeg fandt senere selv to andre af hans digte, som jeg syntes egnede sig til at blive sat i musik. Det blev med andre ord til de Tre sange til digte af Morten Nielsen. Senere skrev jeg sangene Tusmørke, Gengangeren og Elvesuset, alle til digte af William Heinesen. Desuden På en bænk i Rosenhaven til tekst af Grethe Heltberg. Disse sange blev sammen med Rim ved vintersolhverv, til tekst af William Heinesen, og Navnet, til tekst af Grethe Heltberg, opført ved en koncert med Iben og Cathrine på Værket i Randers i marts 2009, hvorfra indspilningerne stammer. De to sidstnævnte sange stammer fra min sangcyklus ”Seks sange til digte af Grethe Risbjerg Thomsen, William Heinesen og Grethe Heltberg”, der blev uropført i Det Danske Sangselskab i 1992 af sopranen Gertrud Spliid og pianisten Christen Stubbe Teglbjærg. Noderne er udkommet på Engstrøm og Sødring.

   Ved koncerten på Værket blev der desuden opført sange af Emil Hartmann, som duoen netop var i færd med indspille.CD´en er udkommet på http://www.danacord.dk/. Emil Hartmann, søn af J.P.E.Hartmann og Emma Hartmann, var et stort navn i Tyskland, men stærkt underkendt i Danmark. Han er en meget betydelig sangkomponist.

 

   Iben Vestergård og Cathrine Penderup kan bookes på adresserne: www.ibenvestergaard.dk og www.cathrinependerup.dk

 

   Den røde kjole er, sammen med de nedenfor nævnte Den yderste ø og En ballade om gamle riddersmænd, oprindelig skrevet til sopranen Dorrit Basse, der havde bedt mig om at skrive nogle sange til hende. Det kunne jeg naturligvis ikke sidde overhørig, så jeg skrev disse tre og par andre til hende. Vi lavede en privat indspilning af sangene i 1988 på hende og hendes mand læge Søren Basses gård i Thy, hvorfra nærværende indspilning stammer. Begge døde desværre for en del år siden.

   Dorrit Basse var ikke teknisk på sin fulde højde, da hun indsang disse sange, men rent musikalsk var hun stadig på toppen og med en vidunderlig tekstudtale.

 

   Mine blå heste til tekst af Grethe Heltberg venter endnu på sin uropførelse.

 

   Mht. de Fire sange for bas og strygeorkester til digte af William Heinesen kan man sige, at computerlyden i hvert fald har én fordel: man kan redigere i den. Det vil sige, at man f.eks. til øveformål kan fjerne sangstemmen, så man kun hører orkestret. Det er ikke sket i de forhåndenværende filer, men jeg nævner det som en mulighed, hvis det skulle blive aktuelt. Det er bare at sende mig en mail! De fire sange findes også i klaverpartitur, og hvis man ikke lige står med et strygeorkester, kan sangene udmærket opføres i klaverversionen. Faktisk kan de to udgaver, for henh. strygere og klaver, for så vidt opfattes som ligeberettigede.

 

   Sangene Barnetegning, Det muntre Nord, Den yderste ø og En ballade om gamle riddersmænd stammer fra en CD: N.W.Gade: Holger Danske-sangene, hvor man også finder P.Heises "Samson" samt mine "Syv sange for bas, cello og klaver til digte af William Heinesen". De to første stammer herfra – noderne er udkommet på Engstrøm og Sødring. CD´en er indspillet af Montanus-ensemblet: Torben Demstrup, bas, Anna Ida Khodjaian, cello og Thomas Darelius, klaver – alle musikere i eliteklassen, der bl.a. har det til fælles, at de alle har studeret ved Moskvas Konservatorium.
   Søndag d. 10. oktober 2004 gav de tre musikere koncert på Værket i Randers, hvor bl.a. CD´en blev præsenteret.
   CD´en kan ikke fås i den almindelige handel, men kan fås gennem mig: Send mig en mail eller et brev (se adresser nederst på hjemmesiden) med tydelig navn og postadresse. Send en check på kr. 120,- (inkluderer forsendelse) eller indbetal beløbet på følgende konto:

Reg. nr.: 9331. Kontonr.: 3315625318.

 

   De fleste af sangene kan udmærket transponeres. F.eks. synger Iben Vestergård de Tre sange til digte af Morten Nielsen en hel tone under den foreliggende version.

Til toppen

 

Jazzmelodier

 

  Disse jazzmelodier er for størstedelen skrevet til grupperne"B7" og "Jasmin", som jeg havde det privilegium at spille med fra begyndelsen af 1980´erne. "B7" bestod foruden mig på el-piano af Svend Foged (der fandt på navnet) på altsax (han har senere været mest aktiv som pianist), Peter Steffensen, trommer og Ole Skou på båndløs Fender. "Jasmin" bestod af Berit Steen, sang, Svend Midtgaard, tenorsax, Bent Kallehauge, el-bas, foruden mig på klaver.

  De to første melodier, "Sen dag i skoven" og "Stien i skoven", brugte jeg senere i henh. første og sidste sats af mit værk "Sen dag i skoven for cello og klaver" (NB! Korrektur) (udkommet på Engstrøm og Sødring, se øverst på siden), der dog ikke har noget med jazz at gøre. Værket blev bestilt og uropført af Aksel Nielsen, cello, og Jens Christian Spillemose, klaver, i 1992."Seascape" og "Dagpåfulgleøje" arrangerede jeg sammen med fire andre af mine sange for Klüvers Big Band (nu Aarhus Jazz Orchestra), der spillede tre af dem i Randers Jazzklub i 1985. To af indspilningerne findes under Noder, lyd og tekster. Et par af sangene blev desuden senere genbrugt i gruppen med det vanvittige navn "Pølse Pedersens Pølseband", der ikke desto mindre var en højst seriøst arbejdende gruppe, hvor vi, i modsætning til "B7" og "Jasmin", udelukkende spillede egne kompositioner. Gruppen bestod foruden mig af medlemmer fra "Sange om sommeren i fjor", nemlig Kim Mouritzen, Esben Kjær og Torben Møller Christensen.

  Både "B7" og "Jasmin" var også kompositorisk meget frodige miljøer, hvor vi var flere om at bidrage til gruppernes repertoire. Jeg vedhæfter foruden mine egne sange også to af  henh. bassisten Bent Kallehauge: "Vejen til dig" og saxofonisten Svend Midtgaard: "North of the South Pole". Begge sange fortjener i højeste grad at blive standardmelodier.

Til toppen

 

Instrumental

 

   Bryllupspræludium blev skrevet til og uropført ved min yngste søn, Niels Bjergs bryllup med Kirstine Kyhl Andersen i Fjaltring i Vestjylland d. 3. august 2007. Niels og Kirstine er uddannet i Holland som henh. jazzguitarist og danser – se www.wego.dk – og til bryllupsfesten, der varede i tre dage, havde de inviteret ca. 150 gæster, foruden de lokale mest musikere og dansere. Blandt de mange fantastiske grupper, der optrådte, fortjener måske især én at blive nævnt, nemlig Secret Pet med sangerinden Birgitte Lyregaard: http://birgittelyregaard.dk/
   Selv om stykket hedder ”Bryllupspræludium”, må det naturligvis gerne opføres ved andre festlige lejligheder.

For those of Kirstine´s and Niels´s friends who don´t speak Danish:
  
Bryllupspræludium (Prelude for a Wedding) was written for, and given its first performance at, my youngest son, Niels Bjerg´s wedding to Kirstine Kyhl Andersen at Fjaltring in Western Jutland on August 3 2007. Niels and Kirstine were both educated in Holland - Niels as a jazz-guitarist and Kirstine as a dancer – see www.wego.dk – and for the wedding which lasted for three days they had invited about 150 guests, besides the local people, mostly musicians and dancers. Among the many fantastic groups playing I should like to mention one in particular, namely ”Secret Pet” with the fabulous singer Birgitte Lyregaard - http://birgittelyregaard.dk/
   Although the piece is called ”Bryllupspræludium”, it may of course be performed on other festive occasions.

 

   Tre parafraser over danske folkemelodier blev skrevet til Randers Kammerorkester og uropført i 2002 af samme under ledelse af orkestrets dirigent David Riddell. Den foreliggende indspilning stammer fra den 2. af i alt tre opførelser. Værket opnåede også at blive spillet i 2012, nemlig af Nordjysk Sinfonietta, men det var nærmest ved et tilfælde, idet orkestrets dirigent, Morten Lønborg Friis, havde assistereet som bratschist i Randers Kammerorkester og i den forbindelse havde haft lejlighed til at kigge i orkestrets nodearkiv. Jeg har nu besluttet også at udgive mine instrumentalværker på min hjemmeside, så interesserede i det mindste har lettere adgang til nodematerialet.

   Den 2. af de Tre parafraser er programmusik, hvor programmet - teksten til sangen - følges temmelig nøje gennem alle syv vers og i øvrigt er ganske let at følge. Teksten til sangen kan findes her

 

   Strygekvartetten blev skrevet i 1982 og blev uropført af musikere fra Randers Kammerorkester i 1990: Henrik Teistrup, 1.violin, Thomas Rokkjær, 2.violin, Jan Edlund, bratsch, og Anna Ida Demstrup, cello. Optagelsen er fra den 2. opførelse på Værket i Randers og giver, trods små skønhedsfejl, et fortræffeligt indtryk af det stedvis ikke helt nemme værk.

Til toppen

 

Korværker


   Ikke alle mine korkompositioner kan opføres af amatører, men de fleste kan! Kun de, der er betegnet som "svære" og nogle af de "middelsvære" kræver et professionelt eller semiprofessionelt kor. Alle de andre kan opføres af ganske almindelige, blot nogenlunde ambitiøse amatører. Alle værker kan desuden udmærket opføres enkeltvis.

 

   Det glade træ. Sangen er ganske vist gennemkomponeret, men der er flere moduler, der går igen, så den er ikke så svær, som det måske umiddelbart kan synes.

 

   Træet. Denne korsang er betegnet som middelsvær. Jeg mener dog, at den vil være absolut overkommelig for et dygtigt amatørkor.

 

   Vårstrofe. Mange af William Heinesens digte har en dramatisk udvikling, eller i hvert fald det, der ligner, noget der gør det taknemmeligt at sætte dem i musik. Således også dette digt. 

 

   Stjerner, mine venner i de dybe grunde. Med til William Heinesens format hører, at han evner at tale om de største ting med den mest indlysende selvfølgelighed - således også i dette digt, der stammer fra samlingen "Stjernerne vågner" fra 1930.

 

   Solnedgang over noret. Der er tre vers, men i sidste vers er melodien kun forskellig fra de første i de seks første takter.

 

   Oktober. To korsange til digte af Otto Gelsted. Under titlen "Oktober" har Otto Gelsted samlet de to digte Gråvejr og Solskin. Sangene er rent strofiske og ganske lette. 

 

   Septembervandring. Tre korsange til digte af Otto Gelsted. Som J.P.Jacobsen og Thøger Larsen havde Otto Gelsted svært ved at se andet i naturen end den rent fysiske overflade, blottet for alt menneskeligt og moralsk - et rent darwinistisk natursyn. For Thøger Larsen var det ikke noget problem ("Der kommer en tid, en underfuld, hvor græsset er grønt, og jeg er muld." Fra "Solsangen"). Men for Otto Gelsted var det tydeligvis et problem at skulle leve med tilværelsens tilsyneladende meningsløshed. Det er sikkert en følelse, vi alle kender, men måske ikke udtrykker så klart som Otto Gelsted i Septembervandring, hvor det virkelig er en sorg, han føler. Og dog - Otto Gelsted er ikke ensidig, men først og fremmest digter, og i  Bygevejr modsiger han næsten sig selv og ligeledes i Fjern torden!

 

   Tordenbygen er et dejligt digt af Thøger Larsen, men på trods af titlen nok mere lyrisk end egentlig dramatisk. Synes man, sangen er for lang, kunne man f.eks. stryge et af de to sidste vers.

 

  Solsangen. To sange til digte af Thøger Larsen findes også som solosange - se under Sange. Akkompagnementet herfra kan udmærket bruges til korversionen.

 

   Det evige tomme af Otto Gelsted. Først syntes jeg, digtet var for filosofisk til at sætte i musik, men ved et gensyn skiftede jeg mening. Emnet for digtet vil sikkert også røre mange mennesker i dag, og for Otto Gelsted var det i hvert fald noget, han tog dybt alvorligt.

 

   Måneskin af Thøger Larsen er på mange måder et mærkeligt digt. Hvad kan ateisten og darwinisten Thøger Larsen mene med "de dødes rige" og "opstandelsen" i sidste vers? Men måske gør netop denne inkonsekvens digtet til noget særligt.. 

 

   Johannes Nørgaard: Af Irenes sange. Johannes Nørgaard (1916-77) var min lærer på universitetet og konservatoriet. I 1974 besøgte han sammen med Irene Benedictsen sin gamle skole i Kollund ved Herning. Skolen var nu nedlagt som skole, men ejet af arkitekt Finn Gaardboe. Han viste sin far, Mads Gaardboes (1890-1976) digte til Johannes, og Johannes blev så optaget af dem, at han satte 7 af dem i musik og forærede dem til Irene i fødselsdagsgave. Johannes påstod, at Irene selv havde komponeret sangene, hvilket heller ikke var helt forkert, idet han insisterede på, at hun sang begyndelsen af hvert enkelt af digtene eller spillede den på sin fløjte. Sangene blev komponeret og skrevet ned på en aften uden en eneste rettelse.

   I 1986 arrangerede jeg sangene for kor og tilføjede mellemspil og opførte dem med Randers Statsskoles kor.

   Der er tale om 7 geniale melodier til Mads Gaardboes tekster i lette arrangementer, som vil være en gave for ethvert amatørkor. Som det fremgår af indspilningen, var eleverne også meget glade for at synge disse atmosfærefyldte sange. 

 

   Stormnat. Thøger Larsen magter også den store dramatiske gestus, som det bl.a. ses i dette digt. Værket er ganske vist gennemkomponeret, men med få og små ændringer undervejs, så det vil være let at indstudere. 

 

   Ved fjorden. To korsange til digte af Thøger Larsen. Thøger Larsen er så frodig en digter, at hans digte ofte er meget lange og tilsvarende vanskelige at sætte i musik. ("Min sang er en mindekæde. Jeg gjorde den gerne alt for lang."). I den første, Strandvalmue, har jeg bevaret alle versene, men i den anden, Ved fjorden, har jeg måttet stryge nogle, selv om de egentlig alle fortjener at komme med. Under Tekster finder man hele digtet. De udeladte vers er markeret med *.

 

   To korsange til digte af Otto Gelsted. Når Otto Gelsted skriver som her, overgås han ikke af mange.

 

   Afsked. Tre korsange til digte af William Heinesen. "Afsked" er det allerførste digt i William Heinesens første digtsamling "Arktiske Elegier" fra 1921. Det er måske for meget sagt, at man allerede her kan ane den største danskskrivende forfatter og digter i det 20. århundrede. Men digtet er en stærk begyndelse på en ung debutants første digtsamling. De to andre digte, Syren og Bjergbestigeren,  er fra samlingen "Stjernerne vaagner" fra 1930, da Heinesen var 30 år gammel.

 

   Stjerner. Tre korsange til digte af  Viggo Stuckenberg. I modsætning til Morgen, der er en cyklus fra Viggo Stuckenbergs hånd, er det mig, der har udvalgt disse digte.

 

   Morgen. Tre korsange til digte af Viggo Stuckenberg. I disse tre digte viser Viggo Stuckenberg sig endnu en gang som en uforlignelig naturlyriker.

 

  To korsange til digte af Ove Abildgaard (januar 2016). Ove Abildgaards digte er ikke de nemmeste at sætte i musik, men når digtene er så gode som her, er det afgjort umagen værd. De to korsange vil nemt kunne synges af et almindeligt amatørkor. 

 

  Vinteren tænder sine blus på vore bjerge. To korsange til digte af William Heinesen. Det første af de to digte, "Træet og Tiden" er det sidste i samlingen "Den dunkle Sol" fra 1936 og er en temmelig rystende skildring af en levende organismes vækst og forfald. Af samme grund har jeg hidtil afholdt mig fra at sætte digtet i musik, det var simpelthen for uhyggeligt. Men så fik jeg den idé at koble det sammen med det første digt i "Panorama med regnbue", William Heinesens sidste digtsamling fra 1970. "Vinteren  tænder sine blus på vore bjerge" handler ganske vist også om død og forkrænkelighed, men tillige om noget mere, som man måske kunne kalde "det evige i det forgængelige". Uden at ville blande mig i korledernes dispositioner vil jeg sige, at jeg personlig nok ville undgå at opføre "Træet og Tiden" alene uden "Vinteren tænder sine blus på vore bjerge", men derimod måske nok den sidste alene.

 

   Viggo Stuckenbergs bedste digte er fuldkommen tidløse, som det vil ses af digtene i Fire korsange til digte af Viggo Stuckenberg. Han var heller ikke brændt ud, da han d. 6. november 1905 skrev "Morgen på Hospitalet", en måned før han døde, kun 42 år gammel. Digtet er utvivlsomt et af hans allerbedste.

 

   Annabel Lee may be sung a cappella, but the piano part of the song of the same name may also be used - see under Sange.

 

   Sommerhalvaaret. To korsange til digte af Thøger Larsen kan udmærket opføres a cappella, men hvis man ønsker det, kan man også bruge akkompagnementet fra de to sange af samme navn - se under Sange. De fem vers, jeg har udvalgt fra Sommerhalvaarets i alt ti vers, behøver ikke at være det endelige valg, og jeg mener også, det vil være forsvarligt i praksis at nøjes med tre eller fire vers. Hvis man står i en situation, hvor man gerne vil synge nogle andre vers, så send mig en mail (se nederst på siden), så skal jeg hurtigt føje de ønskede vers ind i noderne. I Forsommersang bør man synge alle fire vers.

 

    De Fire korsange til digte af Morten Nielsen er en udvidelse af de tidligere "To korsange til digte af Morten Nielsen", således at cyklussen nu omfatter fire af Morten Nielsens smukkeste kærlighedsdigte. Det sidste af digtene, "Dronningen af Saba", kan måske kaldes et dansk sidestykke til Heinrich Heines "Im Rhein, im heiligen Strome", et digt, som Robert Schumann har sat i musik i sin berømte sangcylus "Dichterliebe". De Fire korsange kan naturligvis sagtens opføres enkeltvis.


   De To korsange til digte af William Heinesen vil sikkert ikke være særlig svære for et dygtigt amatørkor, men den sidste af de to er nok den letteste og kan naturligvis sagtens opføres for sig selv.

   To korsange til digte af Thøger Larsen. Jeg håber, at Augustnat og Efteraarsstorm måske kan bidrage til at gøre to af Thøger Larsens mest spændende digte mere kendte.


   De fangne Træer er med Grethe Risbjerg Thomsens venlige tilladelse tilegnet Aase Michel. Den trestemmige version synges her af de tre dygtige tidligere elever på musiklinien og medlemmer af Randers Statsskoles jazzgruppe Astrid Noringriis, Sinne Fredslund Madsen og Christian Noringriis, der indstuderede værket på en lille times tid.
  

   Hogboy kan egentlig kun kaldes "middelsvær", fordi den kræver en solist. Men det kan blot være en dygtig sanger fra basgruppen, og så må stykket karakteriseres som let - også klaverstemmen er ganske let at have med at gøre.

   Sommerdagen har jeg angivet som "let", idet korstemmerne i sig selv ikke er særlig svære og desuden overalt bliver kraftigt støttet af klaveret. Klaversatsen er heller ikke vanskeligere, end at den kan spilles af en rimelig dygtig amatør.

   Arken søsat har jeg givet betegnelsen "middelsvær", men værket vil dog næppe være særlig svært at indstudere, idet koret også her overalt bakkes op af klaveret". Klaversatsen er især i begyndelsen måske lidt sværere end i "Sommerdagen".
   De vedhæftede computerindspilninger skal naturligvis absolut ikke tages for andet end det, de er, men de kan måske være en hjælp til, at man hurtigt lige kan danne sig et indtryk af værkerne.

 

   De vise mænds hjemfærd er oprindelig skrevet til Randers Statsskoles kor og orkester (et meget stort blandet orkester) og blev uropført i 1979. Den vedlagte optagelse er fra 1984, hvor jeg selv dirigerede. Senest er værket blevet opført i versionen med orgel af Randers Bykor med Bent Faxholm som dirigent og med organist Ulrik R. Damm ved orgelet.Værket kan naturligvis sagtens opføres med klaverakkompagnement, og dette må gerne skrives ud for anden besætning.

   Jeg kom tilfældigt til at høre optagelsen fra julekoncerten på Randers Statsskole fra 2001 med mit 3g musikhold og blev overrasket over, hvor godt de unge fraserede, og den udmærkede klang. Dette ikke mindst fordi jeg til dette specielle hold havde måttet skrive satsen om for besætningen: sopran, 1.tenor, 2.tenor og bas. Jeg kunne ikke lade være med også at tilføje deres veloplagte fremførelse af Händels "For unto us a Child is Born".


   Hjemme på jorden er et ældre værk, som jeg dog stadig helt og fuldt kan gå ind for. Det er egentlig ikke svært, men det kan måske være vanskeligt ikke at synke i så langt et forløb. Man kan måske i så fald stoppe op foran et af afsnittene og give tonen. Jeg har praktisk taget ikke ændret noget i originalversionen, men har tilføjet ganske få anvisninger, bl.a. inspireret af uropførelsen, der i sin tid fandt sted med Randers Bykor under ledelse af Herluf Houengaard. Uropførelsen forløb usædvanlig godt og fuldstændig uden problemer. Til gengæld var det den eneste offentlige opførelse af værket, og optagelsen stammer desværre ikke fra denne lejlighed, men fandt sted et par dage senere. Jeg har alligevel valgt at tage den med, da den formentlig kan gøre det lettere at danne sig et første indtryk af værket.

 

   Hvis jeg havde opusnummereret mine værker, ville Mary Mardon være mit opus 2 efter "Hjemme på jorden", altså et ældre værk. Det blev i sin tid uopført af Randers Bykor under Herluf Houengaards ledelse med Birgitte Bauer ved flygelet og to af mine dygtige og talentfulde tidligere elever, Per Jensen og Kim Mouritzen, på henholdsvis horn og kontrabas.

   Indspilningen, som den foreligger her, er ikke perfekt, men bæres dog i høj grad oppe af de medvirkendes åbenlyse engagement og entusiasme.

   Værket er præget af rytmer, der minder om rytmisk musik. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at værket ikke må opfattes som rytmisk musik. Rytmerne er blot valgt ud fra et ønske om at få en mere smidig, talesprogsagtig diktion af teksten.

   Det er mit håb, at mit værk kan bidrage til at gøre William Heinesens store digt bedre kendt.

 

  Sange om sommeren i fjor blev indspillet så langt tilbage som i 1978 på initiativ af trommeslageren Peter Bo Mikkelsen. Hvis Peter Bo ikke havde insisteret, var indspilningen aldrig blevet til noget. Nu gik alle de medvirkende til gengæld ind for projektet med stor entusiasme, og ved et genhør er jeg blevet overbevist om, at sangene, ikke mindst pga. udførelsen, er så gode, at mange andre vil kunne have glæde af at lære dem at kende.
   Peter Bo har siden grundlagt en særdeles velrenommeret og meget søgt trommeskole: http://www.drumschool.dk/# . Alle de øvrige medvirkende, bortset fra mig selv, var dengang elever på Randers Statsskole eller netop dimitteret, og umiddelbart efter indspilningen blev de spredt for alle vinde. Esben Kjær, der er bratschist i Randers Kammerorkester er tillige med i det fortræffelige swingorkester PS Swingband: http://www.psswingband.dk/ . Alle de medvirkende kan findes her.
   De medvirkende fra dengang vil bemærke, at to af sangene mangler: ”Flickering Light” og ”Voyages”. Den sidste har tekst af den franske digter Jacques Prévert, og det har været mig helt umuligt at komme i kontakt med Préverts enke, som forlaget henviser til som rettighedshaver. Så det nummer må vi nok skyde en hvid pind efter. Desværre, for det er et dejligt digt, det sidste i samlingen "Histoires", og sangen blev sunget på et absolut forståeligt fransk! "Flickering Light" synes jeg ikke rent kompositorisk holder tilstrækkeligt vand og har derfor udeladt den. Desværre må vi så undvære Claus Langbergs fortræffelige bassolo, men gå ind på siden http://www.youtube.com/watch?v=7-ybhaZK3Tk&mode=related&search= og se – og hør – en præsentation af hans glimrende orkester ”Weather Report Project”, der på fremragende vis genopliver nogle af de berømte Weather Report-numre.

Jeg har ikke vedhæftet korarrangementerne, men dem sender jeg selvfølgelig gerne, hvis det ønskes. Man er også velkommen til selv at arrangere sangene for de sangere, man nu har til rådighed, og sangene kan selvfølgelig også synges enstemmigt.

 

   Stjernestaden findes også som solosang - se under Sange.

   Af de øvrige værker kan jeg nævne, at de Tre korsange til digte af Jeppe Aakjær er tilegnet Randers Bykor og dets daværende dirigent Lotte Bille Glæsel, der uropførte dem i maj i 2004. Koret havde i øvrigt valgt at opføre dem i rækkefølgen: "Jenny kyst mæ!", "Kræn Dejler", "Majnat" samt med et let klaverakkompagnement til de to sidste – en løsning, man ikke skal vige tilbage for, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Alle sangene, også i de andre cykler, kan i øvrigt udmærket opføres enkeltvis. Indspilningen af "Jenny kyst mæ!" er fra en succesrig turné, som koret var på i Canada i oktober 2007.

 

   Leda uden svanen og De dunkle bjerge gled i mørket ud blev uropført af Kammerkoret Hymnia under ledelse af Flemming Windekilde i Sct. Peders Kirke i Randers.

   Nogle af de kompositioner, mine tidligere elever har skrevet, kunne jeg godt ønske jeg selv havde skrevet. Det gælder således dem, der her er kommet med på min hjemmeside. Jeg har givet en hånd med i arrangementet, men som enhver professionel komponist vil vide, er arrangementet ét, nemlig noget, som man kan lære, mens komposition er noget ganske andet, nemlig noget, som man enten kan eller ikke kan. Mange flere mennesker, end man almindeligvis tror, er dog begavet med et kunstnerisk og kompositorisk talent, men naturligvis er det de færreste, for hvem det ligger naturligt at gennemgå den tekniske skoling, der skal til, for at de behersker det.

    Mette Tholstrup har skrevet en helt vidunderlig melodi til et af Otto Gelsteds bedste digte,  Løvspring i København. Pernille Tøttrup og Mette Korsgaard har skrevet musik til de smukke digte af henh. Morten Nielsen og Grethe Risbjerg Thomsen, Ind i en Stjerne og Kun i Landflygtighed, og synger selv med på indspilningen. Ivy Bjarnskov har skrevet den dejlige musik til Emil Aarestrups berømte digt Til en Veninde og sidder selv ved klaveret. Den oprindelige besætning, som jeg dengang stod med, og som kan høres på indspilningen, var STB. På given foranledning har jeg tilføjet et arrangement for besætningen SAB, som nok et mere håndterligt for de fleste. Værkerne er nemme og vil være taknemmelige at arbejde med både for amatører og professionelle.

 

   De Tre korsange til digte af William Heinesen blev sammen med den første af de Fem korsange til digte af Gustaf Munch-Petersen uropført af Sct. Peders Koncertkor i Randers d. 19. august 2001 under ledelse af Karsten Blond.

    I dag, d. 29.03.2019, har jeg ændret slutningen af den sidste af de Tre korsange, "Nat", så den fremtræder mere dramatisk.



   Alle værkerne kan frit kopieres og opføres. Evt. opførelser bedes dog anmeldt til Koda. De ophavsretlige spørgsmål er naturligvis klaret.

Jeg anser det for overordentlig vigtigt at teksterne kommer med i programmet ved evt. opførelser. I tilfælde af radioopførelser bør teksten lægges ud på nettet, og dette bør fremgå tydeligt af programoversigten. Musikken er jo trods alt kun den ene halvdel af sangene.

   Jeg har gjort mit bedste for at læse omhyggelig korrektur, men jeg kan naturligvis ikke afvise, at der kan være smuttet enkelte fejl igennem korrekturen. Jeg vil være taknemmelig for at blive gjort opmærksom på sådanne fejl, og jeg kan naturligvis altid kontaktes, hvis der i øvrigt er ting, man ønsker at drøfte i forbindelse med værkerne


Til toppen


Jens Bjerg
H.C.Andersensvej 28
8920 Randers NV
Tlf.: 86 43 96 95

Mobil: 30 54 23 60
e-mail:
jensbjerg@fiberflex.dk

eller: jb@jbmusik.dk

 

 Besøg også www.kor.dk